Behandling af AMD med øjenakupunktur
Se infovideo fra Boel akupunktur om AMD her
Hvad er AMD?
AMD (Aldersbetegnet-Macula Degeneration) betegnes som en uhelbredelig øjensygdom, der rammer ca hver 10. dansker over 60 år, og årligt rammes ca 15.000 i Danmark. Selvom AMD også omtales som forkalkning i nethinden eller øjenforkalkning, har den intet med forkalkning at gøre. Sygdommen opstår, når nogle celler i den centrale del af nethinden slides. Disse 500.000 celler kaldes den gule plet eller macula, heraf navnet Macula Degeneration.
Videnskaben kender i dag ikke den egentlige årsag til AMD, men en teori kan være, at det skyldes de såkaldte frie radikaler. Det er frie radikaler, der får et æble til at rådne og jern til at ruste, og man kan sige, at ”sliddet” på cellerne i Macula minder om denne proces.
AMD findes i to former
For de cirka 13.000 mennesker i Danmark, der årligt rammes af denne snigende øjensygdom, af såkaldt tør AMD, udvikler sygdommen sig normalt langsomt. Den såkaldte våde form udvikler sig så hurtig, at patienten mister læsesynet i løbet af kort tid.
AMD er den hyppigste årsag til blindhed i hele den vestlige verden. Alene i Danmark rammes omkring 15.000 mennesker om året af denne øjensygdom.
I alle europæiske lande, men især i USA, ofres der millioner af dollars på at finde en effektiv behandling. På trods af det har øjenlægevidenskaben endnu ingen behandling at tilbyde AMD-patienter (med såkaldt tør AMD), så sygdommen forbedres. Den våde form af AMD kan nu behandles med bla. laser og indsprøjtninger i øjnene.
Fra videnskaben ved vi, at når først et øje er angrebet af AMD, vil det andet snart følge efter og patienten vil miste sit centralsyn, dvs. evnen til at læse samt til at genkende mennesker, man møder på gaden (man bliver meget svagtseende, men ikke helt blind af den AMD/tør).
Ubehandlet bliver AMD altid værre og værre efterhånden, da AMD medfører stærkt forringet synsevne og i værste fald total læseblindhed.
Symptomer på AMD
Symptomerne er ofte i starten eksempelvis, at AMD-patienter mister det centrale syn og ser en sløret plet, der følger med uanset hvor, de retter blikket hen. Efterhånden kan man ikke se noget i midten, men kun ud til siderne. Det betyder for eksempel, at man får vanskeligt ved at genkende mennesker, man møder på gaden, eller man ser huse og andre ting med lige linjer, som skæve og fordrejede. Et andet symptom kan ofte være, at man får brug for lup til at læse, da man får svært ved at læse små bogstaver.
Vi bruger det centrale syn til at se skarpt med, f. eks. når vi ser fjernsyn, ser farver, genkender andre, læser og kører bil.
Langt de fleste AMD-patienter bevarer orienterings synet og kan fortsat færdes på egen hånd og klare sig i hjemmet. De kan se det hele uden om centrum, men de ting, de fokuserer på, forsvinder eller er uklare. .
Behandling af AMD med øjenakupunkturmetoden AcuNova
Den verdensberømte danskeakupunktør John Boel har udviklet en speciel øjenakupunkturmetode ved navn AcuNova, der er en moderne akupunkturmetode, der virker via hjernen og nervesystemet. Dette er anderledes end den almindelig kendte kinesiske akupunkturmetode (TCM), der virker via meridianbanerne i kroppen.
John Boel har siden 1987 specialiseret sig i behandlingen af øjensygdomme, sportsskader og smertebehandling. 80 procent af hans øjenpatienter lider af AMD - også kaldet Aldersbetinget Macula Degeneration, og han behandler patienter fra hele verden. Han har ligeledes uddannet omkring 3.000 akupunktører, læger og øjenlæger rundt omkring i verden i øjenakupunktur, og vi er nogle af disse akupunktører, der behandler med denne specielle akupunkturmetode i vores klinikker.
Kan man helbrede AMD med øjenakupunktur?
Dokumentation
Synssansen må siges at være vores vigtigste sans, da vi får ca 84% af vores sanseindtryk gennem vores øjne. Desværre er det ikke muligt at hjælpe alle øjenpatienter, men Boel Akupunktur har i 2003 lavet en pilot-undersøgelse med 30 forsøgspersoner/øjenpatienter. Undersøgelsen dokumenterer, at 7 ud af hver 10. "uhelbredelige" øjenpatienter, får en synsforbedring på gennemsnit 27% efter 2 ugers intensiv behandling med AcuNova metoden. Der er lavet flere udenlandske behandlingsundersøgelser på klinikker i blandt andet Tyskland, der viser samme gode resultater.
Resultaterne viste, at mere end 80% af disse patienter (i følge John Boel nyeste undersøgelser) – i mere eller mindre grad, kan blive hjulpet af metoden, idet man kan få patienten til at bevare synet samt stoppe forværringen, hvilket i sig selv er en enorm succes, da mange af patienterne ellers vil miste deres sidste synsrest. Selv en lille smule syn giver betydelig bedre livskvalitet end total blindhed. Så nej, AMD kan ikke helbredes, men man kan få bevaret sin synsrest. Det anbefales at starte behandling så tidligt i sygdommens forløb som muligt.
Hvordan foregår behandlingen, og holder forbedringen?
Eller, kan man forebygge AMD?
Behandlingen består af to ugers intensive behandlinger, 2 behandlinger om dagen, med minimun en times pause imellem behandlingerne, oftest fra mandag- fredag med pause i weekenden, i alt 20 behandlinger. Derefter behandles så længe, der er forbedringer, en dag om ugen i en periode, derefter hver anden uge, for til sidst at behandle en dag om måneden. Ved behandlingen sættes der 6 nåle ad gangen, i henholdsvis tæer, hænder, øjenbryn og knæ. Der sættes IKKE nåle i selve øjnene. Hver behandling varer 30 minutter.
For at forbedringen skal holde og synsresten bevares, viser erfaringen, at man derefter bør have en dobbeltbehandling om måneden.
Hvis patienten bor langt væk, måske i udlandet, behandles der i intensive serier af en eller to ugers varighed, efter behov.
Erfaringen fra klinikker i Tyskland viser, at resultaterne kan overføres til alle andre ”uhelbredelige øjensygdomme”.
Vi anbefaler ligeledes indtag af bestemte vitaminer/mineraler/kosttilskud, som en del af den vedligeholdende behandling, som man selv kan gøre en del af i hverdagen, da amerikanske forsøg har vist, at dette har en gavnlig effekt på afgiftningen af de frie radikaler.
Derudover bliver der instrueret i øjenøvelser, som patienten udfører hjemme efter anvisning.
Gør det ondt, og er der bivirkninger?
- Man bør altid også ved øjensygdomme få foretaget en lægeundersøgelse før en akupunktur behandling.
- Der er indtil videre ikke konstateret nogen bivirkning, heller ikke ved behandling af børn og gravide.
- Der kan dog hos nogle mennesker forekomme nogle fysiske reaktioner efter en akupunktur behandling: Kortvarig træthed, varme hvor man har et problem, ildelugtende urin og afføring samt kortvarig følelse af lethed-/tunghed.
Det er ikke alle, der får en eller flere af disse reaktioner, som forsvinder i løbet af kort tid. Reaktionerne er ufarlige, men et tegn på, at der er startet en proces i kroppen.
- Ja, det kan godt gøre lidt ondt, når nålene isættes, det kan føles som en kortvarig, skarp smerte eller lignende. Smerten forsvinder dog, så snart nålen er i, og smerten bruges som en vejledning om, at nålen er korrekt isat og har ramt punktet, der giver signal til hjernen.
Vi er 3 akupunktører, der er gået sammen i et samarbejde, og vi tilbyder blandt andet behandling i øjenakupunktur. Vi er alle uddannet af John Boel.
Med venlig hilsen
Connie Lundsberg, Bente Repstock og Karen Saxtoft.